Refusionspolitik

Refusions-, retur- og reklamationspolitik

Retur og fortrydelsesret

Hos NordicCompact tilbyder vi 100 dages returret på alle varer købt via vores webshop.

Returperioden regnes fra den dag, du modtager din ordre.

Hvis du ønsker at benytte din fortrydelsesret, skal du give os besked senest 100 dage efter modtagelsen af varen. Herefter har du yderligere 14 dage til at sende varen retur.

Returfragt betales af kunden, og du vælger selv transportør. Varer skal returneres direkte til vores virksomhedsadresse. Pakker sendt til pakkeshops eller pakkebokse afhentes ikke og vil automatisk blive sendt retur.

Du kan meddele os, at du ønsker at fortryde dit køb ved at kontakte os på info@nordiccompact.dk og oplyse dit ordrenummer.

Varens stand ved returnering

Du må undersøge varen på samme måde, som du ville kunne i en fysisk butik. Hvis varen er brugt ud over dette, kan den have mistet værdi. I sådanne tilfælde forbeholder NordicCompact sig retten til at reducere tilbagebetalingen svarende til varens værdiforringelse.

Hvis produktet returneres i væsentligt forringet stand eller ikke kan videresælges, kan tilbagebetalingen helt eller delvist bortfalde.

Annullering af ordre

Ønsker du at annullere en ordre, bedes du kontakte os hurtigst muligt på info@nordiccompact.dk.

Hvis ordren endnu ikke er behandlet eller klargjort til afsendelse, annullerer vi den uden omkostninger.

En ordre anses som klargjort, når fragtlabel er oprettet, og du har modtaget en e-mail med trackinginformation.

Er ordren allerede klargjort eller afsendt, gælder vores almindelige regler for retur og fortrydelsesret. Det betyder, at du fortsat kan returnere varen inden for 100 dage, men at returfragten betales af dig.

Ikke afhentede pakker

Hvis en pakke ikke afhentes hos pakkeshoppen og returneres til NordicCompact, fratrækkes et administrations- og fragtgebyr på 69 kr.

Ønsker du, at pakken sendes igen, sker dette mod betaling af ny fragt.

Hvis du ikke ønsker gensendelse, tilbagebetales købsbeløbet til den oprindelige betalingsmetode, fratrukket ovenstående gebyr, når vi har modtaget returpakken.

Tilbagebetaling

Når vi har modtaget og kontrolleret den returnerede vare, tilbagebetaler vi købsbeløbet hurtigst muligt og senest inden for de frister, der følger af gældende lovgivning.

Tilbagebetalingen sker til samme betalingsmiddel, som blev anvendt ved købet, medmindre andet er aftalt.

Reklamationsret

Når du handler hos NordicCompact, er du omfattet af den danske købelovs regler om reklamationsret.

Du har 2 års reklamationsret på alle produkter ved fejl eller mangler, som skyldes materiale- eller fabrikationsfejl.

Hvis du opdager en fejl, skal du kontakte os inden for rimelig tid efter, at fejlen er opdaget. Reklamationer indgivet inden for to måneder efter, at fejlen er konstateret, anses som rettidige.

Reklamationsretten dækker ikke skader eller fejl, der skyldes forkert anvendelse, mangelfuld vedligeholdelse, almindeligt slid eller anden uhensigtsmæssig brug.

Ved godkendte reklamationer dækker NordicCompact de rimelige omkostninger til returnering. Kontakt os først, så sender vi en returlabel eller aftaler den videre proces.

Reklamationer skal sendes til virksomhedens adresse. Pakker sendt pr. efterkrav modtages ikke.